konventionel hvede

Produkter:

Hvedemel EXTRA

Hvedemel EXTRA + 30% durum

Julemel (Hvedemel EXTRA)

Hvedekim kan bestilles

Klid kan bestilles

Se datablade under Sortimentslisten

Om konventionel hvede:

Hvedemel EXTRA er fintformalet sigtet hvedemel med et højt glutenindhold. At mel er sigtet betyder, at det er fint formalet og ikke indeholder kliddele, og har ikke noget at gøre med sigtemel, som er en melvariant, hvor man blander sigtet rugmel og hvedemel. Julemel er en gammel tradition på Bornholms Valsemølle. Indholdet svarer til Hvedemel Extra, mens indpakningen sørger for den rette julestemning. Etiketten er tegnet af senior i firmaet, Knud Jespersen.  

Hvedemel betegnes som enten blød eller hård og svag eller stærk. Hårdhed er en faktor, som knytter sig til den enkelte hvedesort, fx er durumhvede en meget hård sort, mens spelt er en blød hvedesort. Hårdheden er bestemt af proteinstrukturen i kornet. Styrken er både en genetisk faktor og en faktor som varierer med både klimaet og dyrknings- og formalingsmetoden. Styrken af melet er styret af gluten-indholdet, som helst skal være højt i brødmel, men lavt når melet skal bruges til kiks eller kager. 

Vores hvedemel er en blanding af forskellige sorter af både vinterhvede og vårhvede. Blandingen gør, at vi kan styre melets egenskaber, så vi får et ensartet produkt med et højt glutenindhold. 

Hvedekimen er den del af kornet, som indeholder forstadierne til en ny hvedeplante. Kimen er rig på vitaminer, mineraler og sunde olier og kan bruges i et væld af sammenhænge i alt fra brød til smoothies. Kimen har dog en begrænset holdbarhed, da det bliver harskt ved kontakt med ilt. Derfor er det en bestillingsvare, som skal produceres umiddelbart før videresalg.  

Klid er kornets skal. I sigtet, eller fint mel som det også kaldes, er klidet sigtet fra, mens det er fuldt repræsenteret i fuldkornsmel. Klidet er meget sundt og har et stort indhold af kostfibre, vitaminer og mineraler.

Ascorbinsyre (C-vitamin eller E303): Ascorbinsyre (eller E303 eller C-vitamin, som det også kaldes) tilsættes stort set alt mel der produceres i den vestlige verden. Det tilsættes for at styrke glutenstrukturen i melet og har en bageforbedrende effekt.



Bornholms Valsemølle A/S, Møllebakken 5, 3720 Aakirkeby. Telefon: 56 97 40 39. 
Blowjob